torsdag den 30. juni 2011

Kaos dage - jo tak

Ja siden mit sidste indlæg er der sket utrolig meget.
I starten havde jeg besøg af en herlig sønderjyde (i daglig tale kaldt Lene) som selvfølgelig skulle se København, Hellerup og omegn ;) Det førte til en masse fine sightseeing billeder af mit "hood".
Det blev også til et smut forbi cirkus summarum(s legeplads) med mine små fætre og kusiner for at tage videre på restaurant med min søster.
Derefter stod den på pakning til alle sommerens udflugter og så småt til USA.
Næste dag blev det så til en tur på ambassaden, hvilket egentlig gik forholdsvist problemfrit, bortset fra et af de vigtige papirer som jeg havde glemt derhjemme, som min søster måtte cykle ind med til ambassaden.
Efter at blive godkendt til visum kunne jeg "slappe af" med en hyggelig kanotur, med flyvende hatte og farlige ænder ;) Til sidst mødtes vi med min mormor i byen og så opera ved skuespilhuset, hvorefter at vi stoppede til mere sightseeing ved den lille havfrue og Amalienborg.
I dag har jeg været på tur med min morfar på arbejdermuseet og nede om Elvira, og så spist is med nogle af de uundgåelige (ment pænt).
Ja, der er sket meget her på det sidste, men i morgen tager vi til Bornholm og så går tingene forhåbentlig lidt langsommere ;)
 Jeg har vedhæftet nogle billeder fra mine sightseeing dage









lørdag den 25. juni 2011

Here we go!

I dag fik jeg en afrejse dato! Den 9. August skal jeg møde op i lufthavnen iført en funky YFU T-shirt meget tidligt om morgenen, det er lidt ærgeligt at jeg ikke er hjemme til min mormors fødselsdag, men jeg glæder mig også til at komme afsted, selvom jeg må indrømme at det var lidt skræmmende at indse at jeg ikke når at se mange af mine venner igen før end jeg tager afsted.
Nok om det - her i mit første indlæg vil jeg fortælle lidt mere :)
Navnet er til ære for min søster som til en familiefødselsdag udbrød "din blog skal da hedde Wuhu det er mig der er Signe! Det er da lige dig!!" 
Jeg har lige afsluttet folkeskolen, og tager et år på udveksling næste år (fra den 9. august *blink*) 
I går sang jeg, med mit kor, kor for Saybia i Tivoli! (VIIIIIILDT :D) og jeg gav Søren Huss en Hi-Five ;D

Nu er jeg i gang med min blog, jeg skal nok følge op på den